d.02 juli 2021



Caroline Juel Pedersen bliver Ravnsborg's første ungdomskoordinator
Ravnsborg har taget et stort skridt ind i fremtiden.
Vi har ikke længere en ungdomsleder, men derimod en ungdomskoordinator. Hvad er så forskellen. Opgaverne skal simpelthen uddelegeres så det ikke som før er en ungdomsleder der skal være 8-armet blæksprutte for vores ca 25 dejlige unge bowlere og deres forældre. Der bliver et træner team som kun står for selve træningen. Der bliver en der tager sig af stævner og mesterskaber og som sørger for alle ungdom og forældre ved besked om disse og hjælper med tilmeldinger. Vi laver kalender på hjemmesiden hvor man kan se alle ungdoms aktiviteter, se hvilke trænere der kommer om torsdagen og se hvilken olieprofil der trænes på fra gang til gang. Der bliver ungdoms festudvalg. Og der er meget mere på vej.
Idéerne er mange og NU er vi igang, først med de nødvendige lovændringer i klubben og idag med tilsagn fra vores nye ungdomskoordinator Caroline Juel Pedersen.
Derudover kan vi fortælle at Emil Lieberkind har sagt ja til trænerposten (“Head of coach” måske?) sammen med Bjørn Lieberkind og at flere førsteholdspillere fra klubben har tilbudt at hjælpe på skift. Kent Kraa vil fortsat også hjælpe, ihvertfald i en overgangsperiode.
Well, mere info følger snarest. Vi glæder os for vildt til fremtiden i Ravnsborg Ungdom. Stay tuned